Det er min opfattelse at mange pædagoger og pædagogisk personale i børnehave og vuggestue “overgør” arbejdet med science.
Det bliver ofte et spørgsmål om fakta og hvad der er rigtigt og forkert.
Det er en skam for der ligger så mange magiske øjeblikke og forunderlige opdagelser gemt i det, der ligger lige foran os.
At undersøge og rette opmærksomheden på dyr og planter i naturen og på naturfænomener som lys, luft, magnetisme og og vejrfænomener er “den samme” pædagogiske aktivitet som alle andre aktiviteter.
Det handler om at gå på opdagelse med børnene for at blive overrasket og erfare noget nyt.
Det vil sige at tale med børnene om det de oplever og rette deres opmærksomhed på det, der er fokus på.
For at man, som professionel, fastholder børnenes erfaringer og oplevelser gennem historier, billeder og kreative aktiviteter. Det er netop de måder, man kan skabe den mentale bro mellem børnenes erfaringer i hverdagen og de begreber og forståelser man har inden for naturfagene (Den styrkede pædagogiske læreplan).
Der er mange måder at gøre det på, det afhænger at de børn der er, de rammer der er og de professionelles interesser.
Her er vist et par eksempler på, hvordan en stue arbejdede med snegle i forbindelse med et forløb, jeg gennemførte i Himmel og Hav i Brøndby Strand.
Er du blevet interesseret i at høre mere om aktivitetskassen, der inspirerer personalet i vuggestue, dagpleje og børnehave til at gennemføre natur & scienceaktiviteter, så se med her